Denis Sytmen

Pleje og vedligehold
– af dit nye tæppe

 

For alle tæpperne gælder det, at det er bedst at lægge dem på et skridsikkert underlag, så lægger de pænest og det forlænger tæppernes levetid. Et tæppe bliver nemlig også slidt på bagsiden.

Med et skridsikkert underlag under tæppet er det også meget nemmere at støvsuge det, bare slå børsten fra. Normalvis hænger pris og kvalitet sammen, når det drejer om tæppeunderlag.

Beni Ouarain tæpperne er lavet i ren uld, og er langt mere hårdføre end de ser ud til. Uld indeholder lanolin, som fra naturens side er modstandsdygtig overfor støv, snavs og vand. De nye Beni Ouarain tæpper afgiver noget overskudsuld de første måneder.

Almindelig støvsugning er tilstrækkeligt. Husk at slå børsten fra. Alternativt kan man tage dem udenfor og ryste dem godt.
 Og hvis man har mulighed for det, er det også rigtig godt at lægge dem med luven nedad i frostsne; det renser så fint.

Pletter kan fjernes med lidt uldvask på en klud (hvis ingen uldvask, så snup noget shampoo, da hår er proteinfibre ligesom uld) og lunken vand. Gnid ikke, hellere bare pøse løs med vand. Jeg har selv fjernet rødvin på den måde. Fjern pletten så hurtigt som muligt, så den ikke når at sætte sig. Hvis det ikke virker, så send det til vask hos en professionel.

Boucherouite-tæpperne kan meget ofte med held vaskes i vaskemaskinen på 30 grader, max. 800 omdrejninger. Brug et finvaskemiddel. Vær dog opmærksom på, at afsmitning kan forekomme, da det består af mange forskellige farver og materialer.

 

Facebook.
Instagram.